Produkter

Vi sælger økologisk oksekød, kalvekød og lammekød.

For os er dyrevelfærd forbundet med, at dyrene får betingelser, der er så naturlige som muligt. Derfor går vores dyr ude året rundt.

Vores køer er af racen Jersey. Vi er under en ordning fra Dyrenes Beskyttelse, som hedder velfærdsdelikatesser. Dette betyder, at vores dyr udelukkende lever af græs og om vinteren af hø, som vi selv laver. Vi har stude, der ikke hører under denne ordning, og disse dyr kan få korn.
Lammekødet sælger vi både efterår og forår. Vi har gotlandsfår, og derfor vil der også være mulighed for at købe skind fra disse. Første hold lam slagtes, når de er 5-6 måneder; det vejer ca 15 kg i slagtet tilstand. Du kan få både hele og halve lam. Deres kød er lækkert og magert, og en anelse mørkere end almindeligt lammekød. Det har en let smag af vildt og er meget delikat.

Det er en god idé at bestille kød i god tid, da kødet ofte er afsat længe før dyret slagtes.

Bemærkninger om prispolitik:

Vi beder vores kunder være opmærksom på, at vi ganske vist har en vis konkurrencefordel ved at sælge direkte, men at dyrevelfærd, skånsomt landbrug og håndværksmæssig forarbejdning nødvendigvis koster noget mere at gennemføre end konventionel, industriel drift.